Overspiser du? Tvangsmotionerer du? Sulter du dig?  Kaster du op?

              

 

Noget om diagnoser

Diagnoserne er anvendelige til at lave statistik med. Man kan sige så og så mange har en spiseforstyrrelse, hvor de vejer 85% eller mindre end hvad der ville have været deres normalvægt, dem kalder vi anorektiske, hvad enten de kaster op eller udelukkende sulter sig for at holde deres undervægt. En anden gruppe har i det store og hele samme symptomer, men tvangsspiser større mængder mad så deres vægt er ikke helt så lav som anorektikernes, men kan variere fra lidt under det normale til normalvægt eller overvægt. Det varierer hvordan man sætter kriterierne for forskellige spiseforstyrrelser. Nogle anvender også udrtykket bulimarexi for den gruppe, der både er anorektisk tynde og anvender opkastninger/laxativer, for at afgrænse dem fra øvrige anorektikere. Hvordan man end vender og drejer det så er den etiket man vælger at sætte på spiseforstyrrelsen ikke afgørende for, hvilken personlighedstype klienten er, eller for hvad der skal til for at opnå fuld helbredelse.

Det der er afgørende for, hvor langvarig og omfattende en behandling der er nødvendig for at klienten skal blive fri fra spiseforstyrrelser og fungere tilfredsstillende i sit liv er, hvilket psykologisk fundament vedkommende har, hvordan den følelsesmæssige udvikling er forløbet under barndommen, og om der har været omsorgssvigt, grænsekrænkelser, vold eller andre traumatiserende hændelser. Det er desuden forskelligt fra person til person, hvor stærk eller skrøbelig en konstitution den enkelte har for at kunne kæmpe for psykisk og fysisk overlevelse. Nogle af vore klienter har levet et svingdørsliv med de psykiatriske hospitaler. Det indebærer at de er socialiseret ind i et liv som psykiatrisk patient, med den tryghed og de ulemper det kan give.

Nogle har derfor også levet med medicinering i mere eller mindre hensigtsmæssig dosering i årevis. Alle der har haft langvarige spiseforstyrrelser, er skræmt ved tanken om et liv som rask, det er forståeligt, kendte plager ved man hvad er, men forestillingen om et liv som rask, kan føles som om at man skal være en anden, som et fuldstændigt identitetsskifte, og det kan jo skræmme livet af hvem som helst. Nogle forestiller sig også at hvis de ikke havde en spiseforstyrrelse, så skulle de realisere drømmen om ikke blot det perfekte menneske, men forestillingen om SUPERWOMAN, der er genial, højtpræsterende, aldrig bliver træt, udretter det formidable, er elsket af alle, lever et liv i evigt solskin og søndage, og hvis det ikke er muligt, så er det ikke værd at forsøge at ændre på noget som helst. Ideen om superwoman har som vi ser den kedelige bagside at hun aldrig får lov til at hvile sig og regenerere.

 

Hvornår er man rask efter en spiseforstyrrelse?

Der er mange forskellige niveauer i spiseforstyrrelsens helbredelsesfaser.

Hvis et symptom består i at være mere end 15% undervægtig eller overvægtig for den sags skyld, så er et moment på vej til helbredelse at være nærmere en statistisk normalvægt. Hvis et symptom består i at man kaster sin mad op eller skiller sig af med den, ved hjælp af laxativer, så er det at lade maden gå sin naturlige gang gennem kroppen et moment på vej til helbredelse. Hvis et symptom består i at tvangsmotionere, så er et moment på vej til helbredelse at motionere når kroppen giver besked om at den trænger til at røre sig, og at man slutter når den meddeler at den er træt og behøver hvile, og at dette signal er registreret inden kroppen er om eller gør ondt!

Hvis et symptom består i at en væsentlig del af ens tankevirksomhed centrerer sig om mad man vil have eller mad man vil undga, eller hvis ens sociale liv skal tilpasses sultekure eller ædeflip, så er friheden fra denne besættelse et moment i en helbredelsesproces.

 

At se rask ud, at se normalvægtig ud, at afstå fra opkastninger, eller laxativer samt tvangsmotionering, kan ofte opnås relativt hurtigt. Det er naturligvis en delsejr, men ofte er det et kritisk punkt i helbredelsesprocessen, og netop da, begynder det storre arbejde med at bearbejde de dybere årsagssammenhænge der ligger bag spiseforstyrrelsen.

Når man både er fri for symptomerne og har bearbejdet de bagvedliggende årsager til spiseforstyrrelsen, så har man lært nye konstruktive måder at løse tilværelsens problemer og konflikter på. Man har tilgang til kroppens signaler om, hvad der er behageligt og ubehageligt. Man kan mærke om kroppen siger ja eller nej til situationer der er ambivalente.

 

Hvem kan gå i behandling hos CONtraSULT ?

CONtraSULTs klienter har været i alderen fra 16-40 år, hovedparten mellem 20 og 30 år. Langt de fleste startede med slankekure eller opkastninger i puberteten, og de fleste var normalvægtige da de først prøvede at ændre deres vægt. Andre af vore klienter har trøstespist eller overspist siden tidlig barndom, og deres spiseforstyrrelser er siden forværret i retning af bulimi, anoreksi eller tvangsspisning med overvægt til følge.

Det afgørende kriterium for om en klient kan gå i ambulant behandling i et intensivt program som CONtraSULTs er at klienten har tilstrækkelig energi til at kunne koncentrere sig om at være nærværende. Derudover må hendes undervægt ikke være for nedadgående. Hvis hun ikke evner at bremse vægtfaldet, er ambulant behandling ikke aktuel på det pågældende tidspunkt. I og med at vores ambulante program er så intensivt, klienten kommer ca. 3 gange om ugen får hun kontinuerlig støtte til at bearbejde de følelser der opstår i forbindelse med at hun begynder at spise og beholde mad i sig. Den holistiske afspændingsbehandling er yderst værdifuld, den opleves af klienterne som nærende og omsorgsfuld på et fysisk plan, såvel som på et følelsesmæssigt, samtidigt med at den er respektfuld og respekterer de forsvar og grænser klientens krop udtrykker gennem sin spændingstilstand. Klienter der ellers kun har negative oplevelser af deres krop oplever i afspændingsbehandlingen at kroppen kan give en oplevelse af velbehag.

Afspændingsbehandlingen giver øget opmærksomhed på kroppens signaler om sult og mæthed, og om energi og træthed, samt om hvornår kroppen siger ja og hvornår kroppen siger nej. Dette signalsystem og opmærksomheden på det er et vigtigt redskab for klienten i valgsituationer i hverdagslivet og i kontaktsituationer.

De fleste klienter med spiseforstyrrelser evner ikke at mærke og tolke kroppens signalsystem. Hvis de registrerer sultfornemmelser konstaterer de ikke : Jeg er sulten. De spørger sig selv : Bør jeg være sulten nu? eller Spiser andre nu? Eller som tvangsspiserne hvor enhver følelse

kvæles gennem indtagelse af mad uanset om kroppen har fået rigeligt.

 

Spørgsmål om forholdet til mad




Ny gruppestart

CONtraSULT leder gruppeterapi for kvinder med spiseforstyrrelser. Gruppens målsætning er at give dig redskaber til at etablere spisevaner der er i overensstemmelse med hvad din krop har brug for, samt at blive klogere på hvad i din nutid og fortid, der stiller sig i vejen for at du kan tage godt vare på dig selv.

Det er CONtraSULTs klassiske gruppeprogram, som vi har arbejdet ud fra siden 1986.

Vi mødes hver tirsdag mellem 16.30 og 19.30. Hvis du betaler behandlingen selv har vi nedsat takst 200 kr. per gang, og du betaler månedligt forud. Hvis du har eller får bevilling undervejs er taksten den normale (800 kr per gang). Du binder dig for 6 mnr, og depositum er 800 kr, der betales ved tilmelding.

Hvis du er interesseret så kontakt os for en forsamtale.